Ældre vinkelejendom med 110 kvm stuehus i 2 plan og 180 kvm stald/lade m.v. Opført i 1928 i røde sten med eternittag. Ejendommen er beliggende med 3,4 Ha i naturskønne omgivelser mellem Skarrild og Sdr Omme. Jordarealet er ca 1 ha mark og 2,5 Ha hede, skov og krat, så der er mulighed for spændende jagtoplevelser.
Indretning: Baggang/bryggers, køkken/alrum, stue, soveværelse, entre. Fra baggang trappe til 1. sal, som rummer 3 værelser og badeværelse.
Ejendommen er i nuværende stand ubeboelig, og den trænger til en gennemgribende renovering.