Velhustedvej 4, 6933 Kibæk

Velhodt klassisk rødstensvilla tæt ved skole og sportshal m.m.

Flot klassisk rødstensvilla med 153 kvm boligareal i 2 plan + 79 kvm kælder + 29 kvm carport. Ejendommen er opført i 1958 og tilbygget med havestuen i 1985. Villaen er med røde sten, tegltag og sprossevinduer. I alle beboelsesrum er der stavlimet bøgeparketgulv. Villaen er løbende smagfuldt moderniseret og fremstår overalt i meget velholdt stand. Beliggende på en 1270 kvm grund i attraktivt område nær skole, børneinstitution og sportshal m.m. Terrasse og flot anlagt have mod syd og sydvest.
Indretning: Entre med garderobe, spisekøkken med hvidmalet inventar, spise- og opholdsstue, havestue med travertin klinkegulv, brændeovn og udgang til sydvendt terrasse. Fra entre trappe til 1. sal, som rummer repos/gang med indbyggede skabe, 2 værelser, badeværelse med bruseniche samt soveværelse med indbyggede skabe og udgang til en lille altan.
Ind- og udvendig trappe til kælder, som rummer gang, bryggers/vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, stort gæsteværelse, værelse og viktualierum.